Overenskomst
En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om løn og ansættelsesvilkår. Der skal altid være mindst to lønmodtagere og en arbejdsgiver, for at man kan tale om, at der er indgået en overenskomst.
I praksis indgås overenskomster for det meste, så de efter nogle nærmere fastsatte regler har virkning for de virksomheder, der er medlem af arbejdsgiverorganisationen og de ansatte, der arbejder inden for det arbejdsområde, som overenskomsten dækker.
Komplekse aftaler
Førhen var det typisk aftaler omkring løn, tvister, arbejdstid, der var med i en sådan aftale eller overenskomst, men i dag drejer det sig om langt mere komplekse aftaler.
Overenskomsterne har nemlig udviklet sig i takt med samfundsudviklingen i øvrigt, så i dag indeholder overenskomsterne typisk et meget bredt sæt regler. Overenskomsterne kan også indeholde aftaler om pligter og rettigheder for de organisationer, der har indgået aftalen, og det gælder også aftaler af politisk karakter.
80% er omfattet
En overenskomst er altså en nedskrevet aftale eller kontrakt, der fastlægger overordnede vilkår i en ansættelse, og ca. 80% af de danske lønmodtagere arbejder under en sådan aftale. 100% af alle ansatte inden for den offentlige sektor er reguleret af overenskomster, men ca. 71 procent af de private virksomheder er omfattede af en overenskomst.
En overenskomst kan fx indeholde emner som:
- Mindsteløn
- Sygedagpenge
- Barselsregler
- Pensionsforhold
- Arbejdstid
- Overtid og betaling
- Efteruddannelse
Den overenskomst, arbejdsgiveren har indgået, er den, man som ansat arbejder under. Det afhænger ikke af, hvilken fagforening den beskæftigede selv er medlem af. Den overenskomst, der gælder for ansættelsen fremgår af ansættelsesbeviset.
Journalisternes aftaler
Et eksempel på et overenskomstdækket område er journalisternes. Dansk Journalistforbund har indgået omkring 80 overenskomster med både offentlige og private arbejdsgivere. Aftalerne omfatter virksomheder fra 1-2 ansatte journalister op til over 1000 medlemmer. Overenskomsterne udløber på forskellige tidspunkter, og derfor forhandles der næsten året rundt om nye overenskomster.
Ved forhandlinger om overenskomster kan alle forhold som udgangspunkt forhandles. Men kan ikke indgå en aftale, der stiller en ansat dårligere end det, der er fastsat i loven. Et eksempel er ferieloven, som giver ret til 5 ugers fri. Derimod giver ferieaftalen i kommuner og regioner ret til 6 ugers ferie.
Overordnede aftaler
Ud over selve overenskomsten bliver der lavet nogle overordnede aftaler mellem de organisationer, som fagforeningen og arbejdsgiveren er medlem af fx LO og DA. De aftaler bestemmer emner, som er fælles for flere overenskomster. Det gælder ferieaftaler, barselsregler, regler for tillidsrepræsentanter og senioraftaler.
De vilkår, som ikke er omfattet af overenskomstmæssige forhold er love og regler, som Folketinget vedtager. Her drejer det sig om funktionærloven, ferieloven og arbejdsmiljøloven.
Læs også om : A-kasser, Dagpengeregler, Efterlønsbidrag, Lønsikring og førtidspension